Annonce

Annonce

Madaffald hældes i en stålbeholder

Kildesorteret husholdningsaffald er næringsrigt og en af de store ’bunker’ af restprodukter, som kan recirkuleres til økologers marker. Det er vigtigt, at kommuner og affaldsvirksomheder er opmærksomme på økologers behov for næringsstoffer, hvis økologien skal vokse, lyder en af konklusionerne i projektet ’Ren Recirkulering’. Foto: Marendine Krainert Ladegaard

Restprodukter er afgørende for, at man kan få mere økologi

Have-parkaffald og kildesorteret husholdningsaffald er nogle af de restprodukter, økologer sætter deres lid til som erstatning for konventionel husdyrgødning. Mængden af disse recirkulerbare produkter rækker imidlertid ikke alene, hvis økologien skal vokse til 25 pct. i 2030.

Når det økologiske areal skal fordobles, og økologerne samtidig ønsker at udfase konventionel husdyrgødning, opstår der et gab, som skal lukkes.

Recirkulerede, organiske biomasser kan dække en del, men langt fra alt - selv ikke hvis økologer i en tænkt fremtid må anvende biogødning, dvs. behandlet spildevandsslam. Det viser beregninger fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug i projektet ’Ren recirkulering’.

»Det er utroligt vigtigt, at økologer accepterer at bruge de recirkulerede produkter, og at også samfundet omkring os accepterer det og vil levere restprodukterne til økologer. Ellers kommer vi ingen vegne,« siger Anton Rasmussen, projektleder i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, om vejen til en fordobling af det økologiske areal.

Biogødning sikrer P og K

Han har regnet på behovet for næringsstoffer i en sådan situation, og de viser, at KOD og have-parkaffald kan dække 35-50 pct. af økologernes brug af N, P og K i konventionel husdyrgødning med det nuværende importmønster.

»Regner vi biogødningen med, er vi næsten i mål med P og K og kan lave sædskifter, der hænger fornuftigt sammen med hensyn til næringsstoffer, men det gode, økologiske landmandskab skal også udfoldes, og husdyrbrugere skal i højere grad dele næringsstoffer med planteavlere,« siger Anton Rasmussen, der i november præsenterede beregningerne på Økologi-kongressens session ’Cirkulært landbrug’.

Beregningerne viser, i hvor høj grad de tre store bunker restprodukter KOD, have-parkaffald og biogødning kan erstatte importen af konventionel husdyrgødning.

Restprodukters gødnings­potentiale
Økologers behov for gødning vil stige i takt med et øget økologisk areal. I denne fremskrivning
er 25 pct. af landbrugsarealet økologisk. Tabellen viser, hvor stor importen af konventionel
husdyrgødning ville være, hvis den nuværende import-praksis blev opretholdt, samt hvor
store mængder N, P og K der kan substitueres med KOD, have-parkaffald og biogødning
(ikke tilladt i økologisk produktion).
Det forudsættes i beregningerne, at al recirkuleret biomasse er til rådighed for økologer.
N, t/år P, t/år K, t/år
Import, konv. gødning 18.500 3.100 15.000
KOD 5.300 670 3.700
Have-parkaffald 2.200 390 3.900
Biogødning/slam 6.300 4.100 700
I alt 13.800 5.160 8.300
Procent af import konv. 75 166 55
Kilde: Beregninger i projektet ’Ren recirkulering’, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Biogødning er ikke godkendt til økologi i dag, men er helt nødvendig for at dække behovet for fosfor. Ifølge Anton Rasmussen er der også andre kilder til næringsstoffer, som blot ikke er kortlagt endnu.

»Og teknologiske løsninger vil helt sikkert også kunne bidrage til et økologisk landbrug, hvor næringsstofferne i højere grad bliver bevaret i systemet,« forudser han.

Nu består opgaverne i at overbevise kommunale beslutningstagere om, at økologerne skal have næringsstofferne i KOD, og at motivere så mange biogasanlæg som muligt til at indrette sig på at levere gødning til økologer.

»Heldigvis er flere anlæg interesseret i at indrette sig på økologernes behov, og nogle er aktuelt ved at blive certificeret, men jeg kan kun opfordre økologiske landmænd til at danne leverandørgrupper, kime det lokale biogasanlæg ned og vise flaget,« anbefaler Anton Rasmussen.

Flere artikler fra samme sektion

Landbrugsstyrelsen politianmelder økolog efter kastration af grise

I otte tilfælde havde Trine Sund Kammersgaard givet den obligatoriske lokalbedøvelse ved kastration af smågrise, efter at ordineringerne var udløbet. Derfor er hun nu blevet politianmeldt. Fødevarestyrelsen overvejer en ændring af reglerne.

19-05-2022 8 minutter Svin,   Økologiregler

Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere

Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.

16-05-2022 5 minutter Svin,   Dyrevelfærd

Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden

Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.

14-05-2022 5 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg,   Afgræsning